2.1. Generelt om opbygningen af moduler i buboINVOICE
buboINVOICE er struktureret omkring en serie af moduler, hvor der findes en række forskellige analyser. Modulerne i hovedmenuen vises, når du logger ind på systemet.
Du kan se modulerne i kolonnerne nedenfor (markeret med en sort cirkel). Først kommer [Faktura]-modulet, derefter [Leverandør]-modulet mv. For yderligere navigation vises modulerne i symboler til venstre. Dette gør det først og fremmest lettere at navigere mellem analyser og moduler, når man arbejder med analyserne.
Bemærk, at antallet af moduler variere, afhængigt af jeres aftale med bubobubo.
Modulerne er generelt designet således, at du i den øverste analyse (kaldet "Overblik") får et hurtigt overblik over indholdet og efterfølgende kan undersøge detaljerne nærmere i de underliggende analyser.
Hyper-analyser er en række lidt mere komplekse analyser, hvor flere forskellige dimensioner af data bliver belyst samtidigt.
Nedenfor beskrives bredt, hvad du kan finde i standardmodulerne. Hvis du har specifikke spørgsmål om funktionalitet, søgemetoder, navigation, kriterier osv., er du altid velkommen til at kontakte buboSUPPORT på support@bubobubo.dk.
Gør gerne dette med et skærmprint af det emne/den visning, du har spørgsmål til. Skærmprintet bedes omfatte hele skærmvisningen, så den foretagne selektering tydeligt fremgår.
--------------------
2.2 Navigation mellem modulerne
Et af de vigtigste og mest karakteristiske træk ved buboINVOICE er, at de valg, du fortager i en given analyse, bevares i den næste analyse, du åbner.
Dvs. hvis du finder en bestemt, interessant kategori for eksempel i [Kategori]/[Overblik og gerne vil vide, hvilke leverandører, der findes, kan du gøre det på flere måder:
Du kan for eks vælge [Kategori]/[Leverandør]; [Leverandør]/[Leverandørliste] eller en af hyper-analyserne. Det vil være den samme gruppe af udbydere, du ser i analyserne, baseret på hvad dit din oprindelige udvælgelse var i [Kategori]/[Overblik].
--------------------
2.3 Faktura-modulet
Brug modulet til at besvare spørgsmål som:
- Hvor mange fakturaer modtog vi sidste år?
- Hvilke typer fakturaer modtager vi?
- Hvilke dele af organisationen modtager flest fakturaer?
- Hvor store beløb indeholder fakturaerne i gennemsnit?
- Får vi flest fakturaer sidst på året?
- Hvilke brancher modtager vi fleste fakturaer fra?
--------------------
2.4 Leverandør-modulet
Brug modulet til at besvare spørgsmål som:
- Hvor mange leverandører har vi?
- Hvor mange leverandører bruger vi i vores forskellige dele af organisationen?
- Hvor mange leverandører skal du kontakte for at kontrollere 80 % af organisationens samlede udgifter? (Dette er en såkaldt "pareto" eller 80/20-regel)
- Hvad kalder leverandørerne sig på fakturaerne?
- Hvilke brancher tilhører den største andel af dine leverandører?
- Hvor er dine leverandører lokaliseret (lokalt/ikke-lokalt)?
--------------------
2.5 Vare-ydelse-modulet
Brug modulet til at besvare spørgsmål som:
- Hvad er de mest købte varer/ydelser?
- Hvad køber vi fra specifikke leverandører?
- Hvilke UNSPSC-koder forekommer oftest blandt dine indkøb?
- Hvordan ser prisudviklingen ud for et bestemt produkt?
- Hvilke priser har vi betalt på linjeniveau? (min/max priser for den givne linje i den valgte periode)
- Er der nogen dele af organisationen, der betaler forskellige priser for det samme produkt?
- Hvilke varer skal jeg medtage på min næste tilbudsliste?
--------------------
2.6 Compliance-modulet
Brug modulet til at besvare spørgsmål som:
- Køber vi de rigtige varer (det aftalte sortiment)?
- Køber vi hos den rigtige leverandør (kontraktleverandør)?
- Er der forskel på, hvordan de forskellige dele af organisationen bruger aftalerne?
- Er der produkter, der ikke er på kontrakt, men som med fordel kan indgå i det aftalte sortiment med en bestemt leverandør?
- Hvordan ser compliance ud for et bestemt produkt?
- Hvilke leverandører er de største blandt køb, foretaget udenfor aftale?
- Hvordan ser prisudviklingen ud for aftaleprodukterne?
--------------------
2.7 Kategori-modulet
Brug modulet til at besvare spørgsmål som:
- Hvor stor en andel af vores samlede udgifter udgøres af offentlige myndigheder?
- Hvor mange leverandører har vi til f.eks. låseservice?
- Hvordan ser den kontraktmæssige tendens ud i forskellige kategorier, eksempelvis "kontorartikler"?
- Hvilke kategorier har vi bedst styr på kontraktmæssigt?
- Hvilke kategorier er vigtigst for en bestemt del af organisationen?
- Hvilke dele af organisationen er bedst til at følge op på centrale aftaler?
--------------------
2.8 Rapport-modulet
Modulet adskiller sig fra de øvrige moduler, idet det genererer PDF-dokumenter, som du kan distribuere til kolleger. Rapporterne kan f.eks. handle om:
- Compliance på direktørniveau
- Compliance på EAN-niveau
- E-handelsgrad i organisationen
--------------------
2.9 Kontrakt-modulet
Modulet adskiller sig fra de øvrige moduler, da det er et opslagsværk over de aftaler og sortimenter, der indlæses i systemet for at berige fakturadata ifht compliance. For eksempel kan du se:
- Hvilke kildedata er indlæst
- Hvornår er kildedata indlæst
- Hvor mange aftaler har vi læst ind?
- Hvor mange varekontrakter har vi læst ind?
- Hvor længe er aftalen gyldig?
- Hvilke historiske aftaler er indlæst i systemet?
- Hvilke varer findes der på de enkelte vareaftaler?
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.